Til forsiden

Videnskab

tilbage

Også blandt "store" videnskabsfolk findes der en erkendelse af, at livet rækker ud over vor almindelige erkendelse. Hør blot hvad Albert Einstein har sagt:

"Jeg vil fastholde den påstand, at kosmisk religiøs følelse er den stærkeste og ædleste drivkraft bag videnskabelig forskning"


Dette synes ganske i overensstemmelse med nobelpristageren Ilya Prigogine, som siger:

Men vor verden er heller ikke den "moderne pagts" verden. Den er ikke den tavse, monotone verden , der har mistet sin gamle fortryllelse. Den er ikke en pendulursverden, som vi har fået jurisdiktionen over. Naturen er ikke lavet til os, og den er ikke overladt til vort forgodtbefindende. Som Jacques Monod har forkyndt, er den tid kommet, hvor vi må løbe den risiko, som menneskets eventyr er; men hvis vi kan gøre det, skyldes det den måde, som vi fra nu af må deltage i den kulturelle og naturlige udvikling på, og på grund af den belæring, som naturen giver os, når vi lytter til den. Den videnskabelige viden, som vi har fjernet fra en inspireret eller overnaturlig åbenbarings drømme, kan i dag åbenbare sig som en "poetisk lytten" til naturen og til naturprocessen i naturen, en proces, der er åben for produktion og opfindelser i en åben, produktiv og kreativ verden. Tiden er kommet for nye pagter med naturen – pagter, som man har indgået med naturen siden hedenold, men som længe har været miskendt – pagter mellem menneskenes historie, der samfund, deres viden og den eventyrlige udforskning af naturen.


Også Gregory Bateson giver udtryk for, at det er nødvendigt, at vi begynder at lære at tænke på en ny måde, dvs. en måde som tager højde for livets systemiske natur. Han taler om, at vesten lider af "hybris" - eller overmod, idet   vi er kommet til at tro, at vi kan kontrollere naturen. Denne fejltænkning kan udtrykkes således:

Det er os imod omverdenen
Det er os imod andre mennesker
Det er individet (eller det enkelte selskab, den enkelte nation), der tæller
Vi kan have ensidig kontrol over omverdenen og skal stræbe er en sådan kontrol
Vi lever inden for en grænse, der kan udvides uendeligt
Teknologien vil redde os (Ølgaard: Kommunikation og økomentale systemer)

Denne tankegang anser Bateson for den største fare i den globale økologikrise... i hvilken forbindelse man kan spørge: Hvad kan vi da gøre ? Hvortil Bateson siger, at "Vi må forsøge at ændre disse fejlagtige præmisser, som vi bygger på; vi må lære at tænke på en anden måde end før" . Hvilket også udtrykkes således: "....the rules need changing. The question is not what is the best thing to do within the rules as they are at the moment. The question is how can we get away from the rules within which we have been operating for the last years.(Steps to an Ecology of Mind, p. 476)


Men hvordan er denne fejltænkning opstået. Måske atomfysikeren og nobelpristageren Werner Heisenberg kan hjælpe lidt med følgende forklaring:

  1. Den moderne naturvidenskab udmærker sig i starten ved en bevidst beskedenhed. Den kommer kun med udsagn om nøje afgrænsede sammenhænge, og disse udsagn har kun gyldighed inden for disse grænser.
  2. I løbet af det 19. århundrede gik størsteparten af denne beskedenhed tabt. De erkendelser man når til inden for fysikken, betragter man som udsagn, der gælder for naturen som helhed. Fysikeren vil være filosofi og forlanger til gengæld - i det mindste til visse tider - at al sand filosofi skal være naturvidenskab.
  3. I dag må man sige, at fysikken har foretaget en kovending, idet den synes at være på vej tilbage til ældre tiders beskedenhed.
  4. Men kun i det øjeblik en videnskab er sig sin begrænsning bevidst, har den rang af filosofi. Man har kun kunnet gøre de vældige opdagelser af de enkelte naturfænomeners egenskaber, fordi man ikke på forhånd havde fastlagt karakteren af disse fænomener i almindelighed. Kun ved at lade stå åbent, hvad partikler, materie og energi o.s.v. i sidste instans virkelig er, kun derved kan fysikken nå til erkendelse af de enkelte egenskaber ved de fænomener, som vi betegner med disse begreber, en erkendelse som først da kan føre til virkelig filosofisk indsigt. (Fysik og Humanisme, s. 135)

**********

Til toppen


Nedenfor bringes nogle korte udtalelser af forskellige videnskabsfolk:

Den store amerikanske opfinder Thomas Edison siger:

"Se på vore egne legemer. Jeg tror, at de er sammensatte af myriader efter myriader af uendelig små individer, der hver især er en levende enhed, og at disse enheder arbejder i hold - jeg plejer at kalde dem sværme - og at disse uendelig små enheder lever evigt. Når vi "dør", så flygter disse sværme, som en bisværm, til et andet sted og fortsætter med at fungere i andre omgivelser"


Dr. John A. Wheeler:

"Ingen fysikteori, der kun handler om fysik, vil nogen sinde kunne forklare fysikken. Jeg tror, at mens vi gør vort bedste for at lære universet at kende, prøver vi samtidig at forstå mennesket. I dag tror jeg, vi begynder at have en fornemmelse af, at mennesket kun er et lillebitte hjul, der ikke spiller en ret stor rolle for det store maskineri. Vi aner, at der snarere er en langt intimere forbindelse mellem mennesket og universet, end vi hidtil har troet ... den fysiske verden er dybt nede knyttet til mennesket".


Joseph Wood Krutch:

"Det, vi kalder "sjælen" er virkelig et vagt begreb, og man kan ikke bevise, at det fænomen, ordet dækker, virkelig eksisterer. Men bevidstheden er den mest selvindlysende af alle (usynlige) kendsgerninger ... Fysiologerne elsker at sammenligne det net, vore nervetråde udgør, med et telefonsystem, men de overser den betydningsfulde omstændighed, at et telefonsystem ikke virker, medmindre der er folk, der taler i det. Hjernen selv skaber ikke tanker.... Den er et instrument, som er nyttig for tanken."


A. Eddington:

"Jeg tvivler stærkt på, at nogen af os har den mindste anelse om, hvad der menes med tilværelsens realitet, når vi går ud over vort eget ego"


Albert Einstein:

"Ved rent logisk tænkning kan vi ikke erhverve os nogen viden om den empiriske verden. Enhver viden om virkeligheden begynder og ender med erfaring. Domme, som man når frem til udelukkende ad logikkens vej, er helt blottede for realitet"

(ovenstående citater er alle hentet fra Shirley MacLaines bog  På dybt vand)

 

Til toppen