til forsiden

Diverse Videnskabsmænd

link til spirituelle oplevelser

 

Medens det måske ikke forekommer underligt, at religiøse ledere har haft spirituelle oplevelser, synes knap så velkendt, at dette også er tilfældet for adskillige videnskabsfolk. Tidligere var de fleste, der kan indpasses i denne kategori, mænd, som ofte beherskede flere områder, - herunder også filosofi. Kun ganske få kvinder - som fx. Hildegard von Bingen - har haft mulighed for at komme til orde og hermed præge samfundsudviklingen.

Nedenfor præsenteres nogle af de personligheder, som har fortalt omverdenen (i mere eller mindre tvetydige vendinger), at de har haft spirituelle oplevelser.

En af de mest kendte er René Descartes, matematikeren og filosoffen, som måske mere end nogen anden har præget den vestlige verdens tankegang gennem de sidste 3-400 år. I serien "De Store Tænkere" (Munksgaard - Rosinante, 3.udg.1.opl. 1998) siges der følgende i indledningen:

"I 1619 forlod Descartes Holland og tilsluttede sig kort efter Maximilian af Bayerns hær. Medens han lå i vinterkvarter i Sydtyskland havde han den 10. november 1619 en vision. I en tilstand, der af ham selv beskrives som en art religiøs ekstase, gik det op for ham, at han havde en filosofisk og videnskabelig mission. Han havde fået ideen til "en vidunderlig videnskab", et udtryk, der efter alt at dømme hentyder til en universelt anvendelig metode. Denne metode ville ikke blot øge menneskets viden enormt, den ville tillige bringe en enhed tilveje deri. Oplevelsen gjorde et så dybt indtryk på ham, at han lovede at gøre en pilgrimsrejse til Italien."

Til toppen

 

Blaise Pascal er en anden stor fransk matematiker, fysiker og filosof. Han skrev bl.a. en afhandling om cykloider, der danner grundlaget for integral- og infinitesimalregningen. Som vor egen Kierkegaard blev han født i gode kår og med evner, som tidligt viste sig at række langt ud over det normale. Efter en kort overgang - til familiens store forfærdelse - at have levet det søde liv, sker der følgende (jvf. Blaise Pascal "Tanker", Hasselbach, 1964):

"... i efteraaret 1654 synes Klosterets Bønner at være blevet hørt. Pascal blev ved den Tid overvældet af en Afsky for "Verden og alle, der tilhører den". Hans besøg hos Jacqueline (en søster som er blevet nonne) blev hyppigere og hyppigere, og i September aabnede han sit ganske Hjerte for hende. To Maaneder efter fik han sit Livs største Oplevelse, den mystiske Novembernat, til Minde om hvilken han nedskrev den Mémorial som han altid bar paa sig.....

Memorial

[Teksten til det saakaldte Memorial, et sirligt og pompøst skrevet Pergament, som efter Pascals Død blev fundet indsvøbt i Foret paa hans Klæder, og foldet om en hastig skrevet Kladde. Originalen til dette Pergament er gaaet tabt, men en nøjagtig Reproduktion af Dokumentet tillige med Kladden findes i Originalmanuskriptet til "les Pensées" på Nationalbiblioteket i Paris, indklistret i den saakaldte recueil original (Ms. 9202). Reproduktionen skyldes Pascals Nevø Louis Périer, Kannik i Clermont, som i 1711 overgav nævnte recueil til Benediktinerabbediet Saint-Germain des Prés]

I DET HERRENS AAR 1654

Mandag den 23. November, Pave og Martyr Sankt Clemens' og andre Martyrers Dag

Vigilie for den Hellige Chrysogonos og andre Martyrer.

Fra henved halvelleve om Aftenen til henved halvét

*****

ILD

Abrahams, Isaks og Jakobs Gud,
ikke Filosoffernes og de Lærdes,
Vished, Vished, Følelse, Fryd, Fred.
Jesu Christi Gud.
Deum meum et Deum Vestrum (1)
Din Gud skal være min Gud.
Glemme Verden og alt undtagen Gud.
Han findes kun ad de Veje, som Evangeliet lærer os.
Menneskesjælens Storhed.
Retfærdige Fader, Verden har ikke kendt Dig,
men jeg har kendt Dig.
Fryd, Fryd, Taarer af Fryd.
Jeg har skilt mig fra Dig.
Dereliquerunt me fontem
aquae vivae (2)
Min Gud, vil Du forlade mig?
At jeg i al Evighed ikke maa skilles fra Dig.

DETTE ER DET EVIGE LIV,
AT DE KENDE DIG, DEN ENESTE SANDE
GUD, OG HAM, DU UDSENDTE,
JESUS CHRISTUS
Jesus Christus -
Jesus Christus -
Jeg har skilt mig fra Ham, Flygtet Ham, fornægtet og
korsfæstet Ham.
At jeg aldrig maa skilles fra Ham !
Han bevares kun ad de Veje, der læres os i Evangeliet.
Fuldstændig og kærlig Forsagelse af alt.


(1) Min Gud og eders Gud
(2) Den levende Vandkilde have de forladt

*************************

 

Der vil henad vejen blive lagt flere beretninger ind her.

Til Toppen