til forsiden

Andre Livssyn

tilbage

 

At der findes andre måder at betragte livet og naturen på, end den vi møder her i landet, er vel kendt for de fleste. Nogle har meget imod, at religioner blandes, medens andre finder det en måde, hvorpå man kan opbygge en større forståelse og respekt for hinanden, - på tværs af hudfarve, køn og race.

Nogle livssyn forekommer at være "hævet" over religiøs dogmatik. Og jeg vil her bringe et par eksempler på, hvad jeg mener.


En smuk og enkel - til tider smertelig - beskrivelse af det menneskelige liv findes i Shambhala-belæringerne, der bygger på en gammel visdom, som den manifesterede sig i de traditionelle før-industrialiserede samfund i Tibet, Indien, Kina, Japan og Korea.

Shambhala-belæringerne bygger på den forudsætning, at der er en grundlæggende visdom i mennesket, som kan være med til at løse verdens problemer. Denne visdom tilhører ingen bestemt kultur eller religion og kommer hverken fra øst eller vest.

Selvom vi alle har et ansvar for at hjælpe verden, skaber det blot yderligere kaos, hvis vi påtvinger andre vores ideer eller hjælp. Mange mennesker har teorier om, hvad verden har brug for. Nogle mener, verden har brug for kommunisme; andre, at verden har brug for demokrati. Nogle mener, at teknologi vil frelse verden; andre, at teknologi vil ødelægge verden. Shambhala-belæringerne er ikke baseret på at omvende verden til endnu en teori. Ifølge Shambhala-visionen kan vi kun skabe et oplyst samfund for andre ved først at lære vores egne medfødte egenskaber at kende. Så først og fremmest må vi yde en indsats for at undersøge vores eget liv for at kunne vurdere, hvad det har af værdier, som kan hjælpe med til at forædle tilværelsen for os selv og andre.

Hvis vi tør se verden i øjnene, som den er - åbent og fordomsfrit - vil vi opdage, at der er noget grundlæggende godt i vores tilværelse, til trods for forvirringen og alle vores problemer, alle de følelsesmæssige og psykologiske op- og nedture. Før vi har indset dette fundament af godhed i vores egen tilværelse, skal vi ikke gøre os håb om at kunne forbedre andres. Hvis vi kun er ulykkelige stakler, hvordan i alverden skulle vi så kunne forestille os et oplyst samfund, for slet ikke at tale om hvordan vi skaber et !

Opdagelsen af virkelig godhed kommer af at værdsætte meget enkle oplevelser. Vi taler ikke om, hvor godt det føles at tjene en million, eller omsider tage studentereksamen eller at købe et nyt hus. Her taler vi om den grundlæggende godhed ved at være til. Den er ikke afhængig af, hvad vi har opnået, eller hvorvidt vores ønsker bliver opfyldt. Vi kan hele tiden opleve glimt af godhed, men er ofte ikke i stand til at genkende dem. Når vi ser en klar farve, er vi vidne til vores egen medfødte godhed. Når vi tager bad, føler vi os forfriskede og rene, og når vi forlader et indelukket rum, sætter vi pris på frisk luft. Disse oplevelser tager måske en brøkdel af et sekund, men de er alle en virkelig fornemmelse af godhed. Disse ting sker for os hele tiden. Normalt ser vi dem som hverdagsagtige hændelser eller som rene tilfældigheder. Ifølge Shambhala-principperne er det imidlertid umagen værd at anerkende disse øjeblikke og drage nytte af dem, fordi de afslører en grundlæggende ikke-aggression og friskhed i tilværelsen - en grundlæggende godhed.....

Problemet er, at vi ofte tager den potentielle odhed alt for alvorligt, når vi begynder at opdage den. Vi vil måske dræbe eller dø for godhed; vi ønsker den utrolig stærkt. Men det, der mangler, er humoristisk sans. Her betyder humor ikke at fortælle vittigheder, klovne eller lave sjov på andres bekostning. Ægte humor er at have en vis lethed; ikke at hamre virkeligheden i jorden, men at værdsætte den med lethed. Grundlaget for Shambhala-visionen er at genopdage den perfekte og ægte humor - dette lette strøg af værdsættelse.

Hvis du ser på dig selv, ser på dit sind og ser på dine aktivitetet, kan du i det genfinde den humor, som du har mistet i løbet af dit liv. Til at begynde med bliver du nødt til at se på din almindelige dagligdag. Knive, gafler, tallerkner, telefon, opvaskemaskine og håndklæder - almindelige ting. Der er ikke noget mystisk eller usædvanligt ved dem. Men er du ikke i kontakt med din almindelige dagligdag, og er du ikke opmærksom på din livsførelse, finder du ikke humoren eller din værdighed eller i sidste ende nogen virkelighed.....

Denne bog beskriver grundlaget for at kunne skabe et oplyst samfund og vejen til det, i modsætning til at præsentere en utopisk fantasi om, hvad et oplyst samfund er. Ønsker vi at hjælpe verden, bliver vi nødt til at foretage en personlig rejse - vi kan ikke blot teoretisere eller spekulere over rejsens mål. Det er op til os selv at finde ud af, hvad et oplyst samfund er, og hvordan det kan blive til virkelighed.


Ved ganske enkelt at være til stede begynder du at føle, at tilværelsen er til at forme og oven i købet er vidunderlig. Og du indser, at du er i stand til at sidde som en konge eller dronning på en trone. Kongeligheden viser sig i den værdighed, der kommer af en enkel livsførelse og af at være i balance med sig selv.


At leve i overensstemmelse med et naturligt hierarki drejer sig ikke om at følge en række stive regler eller at strukturere dagligdagen med livløse påbud og regler for din adfærd. Verden har en orden, kraft og rigdom, som kan lære dig, hvordan du kan leve dit liv stilfuldt, med venlighed over for andre og omsorg for dig selv.


Du kan læse mere i Chögyam Trungpas bog "Shambhala - Visionen om menneskets grundlæggende godhed"

Til toppen


Fra Libanon taler filosoffen Kahlil Gibran med ord, som kan påvirke et menneske på et meget dybt plan, idet han siger:

And a woman who held a babe against her bosom said:  "Speak to us of Children".

And he said:

Your children are not your children.
They are the sons and daughters of Life's longing for itself.
They come through you but not from you.
And though they are with you yet they belong not to you.
You may give them your love but not your thoughts.
For they have their own thoughts.
You may house their bodies but not their souls,
For their souls dwell in the house of to-morrow,
which you cannot visit, not even in your dreams.
You may strive to be like them, but seek not to make them like you.
For life goes not backward nor tarries with yesterday.
You are the bows from which your children as living arrows are sent forth.
The archer sees the mark upon the path of the infinite, and He bends you
with His might that His arrow may go swift and far.
Let your bending in the Archer's hand be for gladness;
For even as he loves the arrow that flies, so He loves also the bow that is stable.

(The Prophet)

Til toppen


Også Zen-buddhismen har en livsvisdom, som det er værd at stifte bekendtskab med:

Nirvana er den måde at tage livet på, som opleves, når det er slut med at klynge sig til eller begære livet. For så vidt som al defineren er at klynge sig til eller inderligt begære er nirvana udefinerbar. Det er den naturlige tilstand i sindet, som ikke begærer noget for eller af sindet, og her har selvet selvfølgelig ingen speciel betydning, thi hvad der ikke begæres, kendes ikke i videnskabens konventionelle forstand. Forstået mere populært og bogstaveligt betyder nirvana ophøret af inkarnationens kredsløb, ikke tilintetgørelse, men simpelthen en tilstand, der ikke kan defineres og derfor er uendelig og umålelig.

At opnå nirvana er det samme som at opnå oplysningen, at blive en Buddha. Men dette betyder ikke opnåelse i sædvanlig forstand, fordi der heri hverken liggen nogen erhvervelse eller nogen motivering. Det er nemlig umuligt at begære nirvana eller at have til hensigt at opnå nirvana, thi alt hvad der er ønskeligt eller i det hele kan fattes som en genstand for handling er ved selve definitionen ikke nirvana. Nirvana kan kun opstå uden nogen hensigt, spontant, når først umuligheden af selvets begær er blevet grundigt forstået. En Buddha er derfor et menneske uden rang eller klassifikation. Han er ikke oven over mennesket - som en engel. han er ikke under - som en dæmon..... Han står over al dualitet, og det ville således ikke betyde noget for ham at tænke på sig selv som et højerestående væsen eller en, der åndelig set havde haft succes.

(Zen-buddhismen, s. 68/69)

 

Til toppen