til forsiden

Golfens sande værdier

til forsiden

Et indlæg i debatten i Dansk Golf Unions månedsmagasin, Dansk Golf,  november 2001

Golfens sande værdier

Jeg har kun spillet golf i godt et år, og har derfor mit første møde med golfen i frisk erindring. I forbindelse med den (for mig) svære, men også spændende begyndelse har jeg gjort mig visse overvejelser over, hvad der fascinerer mig ved sporten. Mine synspunkter harmonerer langt fra altid med dem, som andre lægger for dagen. Jeg har fx meget svært ved at interessere mig for handicaps og konkurrencer, og jeg mener, det kan skyldes, at golfen for mig drejer sig om noget helt andet.

Måske nogen har hørt om den tradition inden for Zen-Buddhismen, hvor man skyder med bue og pil ? Her drejer det sig ikke om, at pilen rammer et bestemt mål, men om at bue, pil, bueskytte og mål smelter sammen til en enhed, - kort sagt, at de bliver eet. Normalt oplever vi en adskillelse mellem os selv og den ydre verden, - måske golf kan siges i glimt at bringe os tilbage til en oprindelig enhed ?

Dette kræver en overvindelse af den paradoksale situation, som vi mennesker er sat i, nemlig at vi både er enkeltindivider og indfældet i et samfund. Og det forekommer ikke muligt at overvinde barrieren mellem disse ved rationel tænkning. Det drejer sig om erfaringer, som jeg tror, at mange (om ikke alle) golfspillere har oplevet på et eller andet tidspunkt, og som måske bedst kan betegnes ved sætninger som: ”Det var så let, - jeg skulle overhovedet ikke anstrenge mig ...”  samtidig med, at man oplevede, at golfbolden fik vinger. 

Ovennævnte enheds-erfaringer kan ikke gennemtvinges, men man kan skabe mulighed for, at de kan opstå.  Prøv fx at overveje følgende:

  1. Golfbanerne er henlagt til naturen, og spilleren kan få stimuleret alle sanser. Samtidig kræver spillet en koncentration, som gør, at man ikke må lade sig distrahere af sanseindtrykkene.
     
  1. Golfspillet er fysisk krævende med megen traven, ligesom man får pulsen op, når bakker skal bestiges. Samtidig skal man have ro i kroppen for at ramme bolden godt.
     
  1. Når man stiller op til et slag, skal hver eneste muskel være rettet mod den kommende bevægelse. Samtidig skal man være fuldstændig afslappet, når man udfører svinget.
     
  1. Svinget skal være kraftfuldt og samtidig let.

Mon ikke der er mange, der har oplevet, at det faktisk er muligt at have haft en dårlig score og alligevel en fantastisk runde, ligesom det omvendte kan være tilfældet ? 

Og her kan jeg så passende forsøge i korte træk at opsummere, hvad golfens sande værdier er: 

  1. en træning i at opnå en enhed mellem krop og sind
  2. en træning i at vise overbærenhed over for sine egne fejl og mangler
  3. en træning i at glæde sig over succes, uden noget ønske om at holde fast i den
  4. en træning i at opnå indre ro på trods af fysiske og psykiske anstrengelser
  5. en træning i at påskønne naturens lunefuldhed og paradoksale måde at virke på

 Golf er for mig grundlæggende en måde, hvorpå man kan styrke både krop og  sind. Man bliver  bedre til at tackle de op- og nedture, som livet uvægerligt byder på. At der så er mange sociale aspekter også – se det er en anden sag, som det er meget lettere at få øje på, og som bestemt også er værdifulde.

 Et lille P.S. vedrørende dresscode:

I forbindelse med den meget omtalte dresscode kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til de ritualer, som udføres i forbindelse med religiøse handlinger i forskellige kulturer over hele verden. Her har det alle dage været gældende, at man iførte sig bestemte former for klædning for at signalere, at nu skulle der ske noget specielt (tænk blot på præstens kjole). Det væsentlige her må vel være, at man mentalt begynder at indstille sig på at foretage handlinger, som betyder noget for een på et dybere plan.

Hvad der er vigtigt at bemærke her er, at man ønsker at markere et spring fra hverdagshandlinger til handlinger, som kan siges at være omgærdet med stor respekt. Det er altså indstillingen til det, man ønsker at lave og ikke det valgte tøj, der er det essentielle her. Det er således ikke et spørgsmål om slidte cowboybukser kontra dyre golfbukser eller kasketter vendt den ene eller den anden vej. Det drejer sig om, hvorvidt man har held til at signalere, at man nu er indstillet på (i vores tilfælde) at gå ud på golfbanen for at forsøge at opnå en harmoni mellem de ovenfor opstillede paradokser. Og det svære ligger i at finde balancen mellem den alvor, der ligger i ens intention med golfspillet, og den lethed hvormed handlingerne skal udføres for at den rette stemning kan opstå. Her kan det måske også være på sin plads at understrege, at det at have det ”rigtige” tøj på, muligvis kan hjælpe nogle mennesker til at opnå den ønskede sindstilstand. Men at tro, at det er en ubetinget nødvendighed med en helt bestemt tøjstil, er efter min mening en misforståelse af, hvad tøjet egentlig markerer.

Hvis man som de unge mennesker omtalt i artiklen ønsker at løbe og råbe i den form for livsudfoldelse, de nu ynder, er det helt i orden for mig. Det er der masser af steder uden for golfbanen, der tilbyder muligheder for. Ja, der er næsten ikke andet ! Men når man kommer ”Golfens sande værdier” i hu, så vil man vide, at de kræver ro og fordybelse, - så lad os bruge golfbanerne som små oaser i et stresset samfund, der i stigende grad kræver netop det, som golfen er i stand til at bibringe os, hvis vi vel at mærke husker på, hvad sportens sande værdier er.